August 2022 Flyttede lille Mikkel ind hos os. Jeg glæder mig helt vildt til at komme på udstillinger med den lille smukke mand. 💋

D. 11. marts 2022 fløj jeg sammen med min gode veninde Winni Henriksen til Finland og hentede min lille nye tævehvalp hjem til Danmark.

Velkommen til Danmark lille Ida. 💋

Det blev mildest talt en rejse vi meget sent vil glemme. 

Dejlige Dideriksen´s Hera er gået på pension hvad avl angår og skal nu fremover kun nyde livet på udstillinger og som alderspræsident herhjemme. ❤ 

D. 1. Oktober 2021 måtte jeg desværre sige farvel til min elskede Egon Olsen. 

Egon Olsen viste sig at være født med generne for den grimme sygdom: Degenerative Myelopathy som langsomt gjorde Egon Olsen lam startende i hans bagben og det ville senere have spredt sig til hele kroppen hvis han havde fået lov til at leve videre. Vi var dog nået til et punkt hvor vi skulle træffe en beslutning om han skulle have en "kørestol" til hans lufteture/leg eller om han skulle have lov til at sove ind. Han var en super livsglad dreng som sagtens ville kunne leve videre med en kørestol på bagbenene, er jeg sikker på. Men min bolig er ikke til at komme rundt i med en kørestol pga. hundegitre i alle dørkarme, så jeg tog den svære beslutning at han skulle herfra med fred og værdighed. Han vil altid være mit livs hund og altid bo i mit hjerte og være dybt savnet. Efter han blev sendt over regnbuebroen kørte jeg ham selv til et krematorium som ligger i Jylland, hvor jeg selv lagde ham ind i ovnen på en lille båre,- og blev der i lidt over en time mens han blev kremeret,- så jeg kunne tage ham med mig hjem igen samme dag. Jeg har altid lovet ham (og mine andre hunde) at han altid skulle være ved min side,- og det løfte holdt jeg. Han står nu i sin smukke urne hos mig og det giver mig en indre ro i min sorg at han er her hos mig. Han blev kun 10 år.

I min fremtidige avl vil alle mine egne avlshunde blive testet for denne sygdom, og jeg vil kun bruge avlshunde som også er testet for denne frygtelige sygdom. Jeg ønsker på ingen måde at nogen af mine hvalpekunder en dag skal sidde i samme sitiuation som jeg gjorde med min elskede Egon Olsen. 

Frida blev født d. 27. Juli 2021 og blev min "keeper" fra Hera´s F-kuld. Jeg er super spændt på en dejlig lang fremtid med min smukke pige. 

August 2020:

Min søde Bonnie Tyler er blevet udstationeret hos en sød familie på Bogø. 

D. 11. August 2019 flyttede lille Flying Corgi´s Bonnie Tyler ind hos os og blev vores nye familiemedlem. Hun er en lille tricolor pige.

Den 1. december 2018 skulle være en dejlig hyggelig "juledag" hvor vi skulle pynte op til jul og hygge med godbidder til både 2 og 4 benede, men sådan blev det desværre ikke.
Al juleglæden forsvandt som dug for solen da Tanya pludselig lå på gulvet og trak vejret meget anstrengt. Tanya var fuldstændig kold i hele kroppen, så jeg puttede hende under et varm tæppe i sin dejlige seng i køkkenet hvor hun elsker at hvile i fred og ro til lidt dæmpet musik fra køkkenradioen.
Jeg satte mig på gulvet ved siden af hende med en kop te og nussede hende, hvilket fik hende til at slappe helt af. Da jeg rejste mig for at hente en kop frisk te igen inde i stuen, kom hun ind i stuen til mig inden jeg nåede af lave min kop te færdig og komme ud i køkkenet igen. I stuen lagde hun sig på gulvet men rejste sig hurtigt igen og gik hen i hendes lille "hule-putte-hundeseng" som stod inde under et hjørnebord ved siden af sofaen, hvor hun igen begyndte at trække vejret noget anstrengt.
Pludselig rejste hun sig og vaklede hen til vandskålen i stuen som stod ca. 2 meter fra den hundeseng hun lå i,- men lige foran vandskålen kollapsede først bagbenene og derefter forbenene under hende. Jeg fór hen til hende for nu var den da helt gal.
Jeg tog noget vand på min finger og dryppede det ind i Tanyas mund, som hun sank et par gange, men så blev hun pludselig meget fjern uden megen reaktion på jeg rørte og snakkede til hende.
Jeg tog hende med hen i sofaen hvor jeg havde lagt et tæppe hun kunne varme sig på og et tæppe som hun fik lagt hen over sig, for hun var forfærdelig kold i hele kroppen.
Jeg ringede til min datter Karina som er veterinærsygeplejerske og fortalte hende hvad der foregik, da jeg virkelig var dybt bekymret for Tanya som ikke virkede til at have ondt men som "bare" skiftede mellem at være nærværende og nyde mit kæl og nus og til at trække vejret meget anstrengt og blive meget fjern i blikket og reaktionerne.
Hendes læber og hinder i øjnene blev nærmest helt hvide og mens jeg havde Karina i telefonen stoppede Tanya pludselig med at trække vejret. Få minutter efter begyndte hun dog nærmest at hugge vejret ned i maven nogle gange, så jeg lagde hende op på mit skød så hun hele tiden kunne mærke at jeg var hos hende. Jeg var nu godt klar over at Tanya var ved at sige farvel til mig for at tage sine englevinger på til turen til hundehimlen.
Billedet herover er taget kl. 12.59 hvor hun blev puttet med et varmt tæppe efter jeg havde fandt hende kold på gulvet og ca kl. 13.47 sov hun stille ind i mine arme.

Elskede lille Tanyamus, jeg er nærmest i chok og forstår slet ikke det er slut nu. Det hele gik så uhyggeligt stærkt fra du kiggede kærligt på mig i sofaen, til du sov ind i mine arme.
Mit hjerte er fuldstændigt knus og alligevel er du derinde og fylder det hele. Jeg var sikker på vi snart skulle ud og lege i sneen (når den forhåbentligt snart kommer) for du elskede virkelig at lege i sneen ligesom en hvalp på 6 måneder. Vi skulle også holde juleaften sammen med familien og fejre din store 14 års fødselsdag 1. april 2019.... men sådan blev det ikke. En dyrlæge beskrev din afsked som at du desværre men højst sandsynligt fik en hjerneblødning som fik alle dine indre organer til at slukke ned, hvilket de gjorde med lynets hast. og fik dig til at sove stille og roligt ind i mine arme.
Selv om mit hjerte bløder og gør usigeligt ondt, så er jeg uendelig glad for du kom herfra hjemme hos mig og Egon Olsen og Hera på denne hurtige måde,- men må også tilstå det var en hård omgang at gennemgå med dig,- for du er jo slet ikke til at undvære og det er så uendeligt svært at se dig syne hen og se alting slukke i dig.
Jeg er så dybt taknemmelig for du kom ind i mit liv, og utrolig stolt over de mange store fremskridt du klarede i løbet af de skønne år vi fik sammen. Jeg gjorde hjertens gerne det hele om igen for du gjorde mit liv så rigt på mange måder og gav mig så mange glæder og sjove stunder.
Jeg elsker dig af hele mit hjerte, hvor du altid vil bo og du er allerede stærkt savnet både af mig og Egon Olsen og Hera, som begge viser stor sorg over manglen på din dejlige tilstedeværelse her hos os. Du efterlader et kæmpe stort tomrum hos os alle i familien, så lov mig at kigge ned til os ind imellem. Jeg glæder mig til den dag vi atter skal mødes igen i vores forevige liv fremover.
Sov sødt, elskede Tanyamus og tak for alt. Varmt knus fra mor og snudekys fra Egon Olsen og Hera.

På WCK udstillingen i Vipperrød d. 2. Juli 2016 blev Tanya kåret til Ny Dansk Champion I en alder af 11 år. Jeg er så uendelig stolt af dig min elskede Tanyamus.  ❤ ❤ ❤ 

Den 27. juni 2015 hentede jeg vores lille nye familiemedlem hjem fra Kennel Dideriksen. Hun hedder Hera og er født d. 2. Maj 2015. Hun er af et kuld på 12 hvalpe og hendes mor, Ella er Egon Olsen´s kuldsøster.
Jeg var assisterende fødselshjælper ved Ellas fødsel af de mange hvalpe,- og det var en super skøn oplevelse at se de 12 hvalpe komme til verden. Endnu mere skønt var det så at få den ene hvalpe med hjem, 8 uger gammel.
Smukke Hera er virkelig et lille "ønskebarn" og hun blev også meget vel modtaget af både Egon Olsen og Tanya. 💗
Olsen Banden er nu fuldtallig og jeg elsker bare min lille trekløver. ❤❤❤

Den 17/8-2014 blev Egon Olsen NY DANSK CHAMPION på udstillingen på Bornholm.

D. 15. januar 2014 flyttede en lille ny Corgi-dame ind hos os.

Hun hedder Rehder´s Tanya og er 8 år gammel. Hun er en super dejlig lille dame og Egon Olsen er lykkelig for hendes selskab, selv om hun er lidt reserveret overfor både ham og andre hunde.

Vi er glade for hende og skal nok få nogle dejlige år med den lille prinsesse. 💋

Den 8. august 2013 måtte vi sige farvel til vores elskede Leica-pige, hun blev 10 ½ år og grundet sygdom måtte vi lade hende rejse over regnbuebroen, hvor hun uden sygdom og smerter kunne fortsætte med at lege med sin egen datter Molly og vores andre kære hunde og katte som Leica har boet sammen.

Leica efterlader et kæmpe tomrum, for hendes personlighed var så stor og så speciel at det er svært ikke at se og høre hende her i hjemmet og på vores gåture. Egon Olsen savner hende voldsomt meget og ville ikke spise i næsten 14 dage, men så fik sulten overtalt ham til at spise igen.

Leica vil altid bo i vores hjerter og sind, og hendes urne med hendes jordiske rester står pænt sammen med Dusty og Charlie og Bimmer og Molly´s urner. Leica var min første Border Collie hund, og hun bliver også min sidste for jeg får aldrig så smuk og speciel en Border Collie hund som Leica igen.

Tusind tusind tak for alle de dejlige år vi fik sammen, elskede Leica, jeg er dybt taknemmelig for det var mig som blev din mor. De dejlige år og oplevelser med dig ville jeg aldrig være foruden.

Du vil altid være i mit hjerte, og vil altid være savnet af Egon Olsen og mig og hele familien.❤